Om Helena

Mit navn er Helena, jeg er uddannet til at hjælpe kvinder inden, under og efter en fødsel.
Jeg har en professionsbachelor i psykomotorisk terapi. Så er jeg certificeret ammevejleder og snart færdiguddannet doula hos Dansk doula institut.

Siden jeg blev færdiguddannet psykomotorisk terapeut i 2017 har jeg arbejdet med rådgivning, kropsbehandling og -terapi med kvinder. Senere har jeg skærpet mit fokus ind på graviditet, fødsel og moderskab og arbejder i dag primært med denne målgruppe.

Som psykomotorisk terapeut arbejder jeg ud fra den psykologiske-, fysiologiske-, og anatomiske videnskab. Du vil opleve at jeg går holistisk til værks, uanset om vi snakker træning, fødselsforløb, ammevejledning eller kropsbehandling.
Derudover er jeg selv mor, så jeg ved hvad det vil sige at være gravid og (træt) mor med minimalt underskud.

I min undervisning og i terapi, trækker jeg på min faglige viden, erfaring og efteruddannelser. Det er særligt vigtigt for mig at tilbyde relevant og evidensbaseret viden, for at nedbryde nogle af de myter der begrænser os i at bruge vores kroppe.

Jeg holder min viden opdateret og efteruddanner mig løbende. Se mine kurser og uddannelser her:

  • Svømmeinstruktør og babysvømningsinstruktør, DGI, 2012
  • Bachelor i psykomotorisk terapi, 2017
  • Kristian Brasted, 2021. (kendt fra Mortion podcast) Graviditet og styrketræning.
  • Elin Solheim, 2021. Bækkenbund og Rectus diastase.
  • Elisa Luna og Astrid Givard, 2021. Ammevejleder.
  • Jeg er pt. ved at uddanne mig til Doula hos Dansk Doula Institut.

Min egen rejse

Jeg har længe arbejdet med mit eget forhold til mig selv og min krop. Noget af det jeg har lært, er at det kræver tid, terapi og kropsligt arbejde. Der blev alligevel sat en del skub i den rejse under min første graviditet, hvor jeg oplevede min krop i et nyt lys.

Den krop jeg har i dag, er ret resultat af alt det den har været igennem. Selvfølgelig kan det ses og mærkes og selvfølgelig skal den have tid og ro til at hele efter fødslen. Med et nysgerrigt blik og en ordentlig mængde tålmodighed, opdagede jeg min krop på ny og fandt mig langsomt på plads i den igen.

Min egen graviditet og fødsel var bestemt ikke problemfri, men det har forandret mit syn på mig og min krop til det bedre. I dag kan jeg sige at moderskabet har været transformerende og har tvunget mig til at forholde mig til min indstilling til min krop og mit selvbillede. Det er noget af det jeg ønsker at kunne hjælpe andre kvinder med.

Hvorfor krop og fødsel?

Jeg fik inspirationen til at starte mit virke under min graviditet, der skete under den første Corona-lockdown i 2020. Her oplevede jeg en ensomhed og utryghed som var svær at beskrive for andre der ikke stod i samme situation. Jeg skulle snart føde et barn og intet omkring mig var forudsigeligt. Alt var ude af min kontrol.

Jeg havde dengang brug for en fagperson der var mig lidt tættere end det sundhedspersonale jeg kendte i forbindelse med offentlige undersøgelser. En der holdt mig i hånden igennem hele rejsen. Som kendte mine bekymringer, forventninger og ønsker. Og som hjalp mig med i at finde rundt i alt det jeg oplevede skete inden i og uden på.

Det er dét jeg ønsker at tilbyde gravide, mødre og deres partnere. Et trygt værested, hvor du/I kan få vejledning, blive lyttet til og finde ro i krop og sind.

Jeg startede @kropogfoedsel på instagram i foråret 2021 som et lille hjerteprojekt. Siden har passionen grebet om sig og jeg brænder i dag for at støtte kvinder der hvor de er i livet.

Om du er gravid, nybagt mor, har større børn eller blot et ønske om at arbejde med dig selv, så kan jeg hjælpe.

Du kan følge min gruppe på Facebook – Krop og fødsel-boblen ved Helena Hammer. Det er en lukket gruppe hvor jeg deler viden, tips, øvelser og tilbud.

Hvad kan jeg gøre for dig?

Jeg tilbyder:

🙌 Psykomotorisk terapi – samtale, kropsbehandling, øvelser.
🧠 Fødselsforberedelse – privat eller i grupper.
🌿 Doulaforløb
🍼 Ammevejledning
🤎 Graviditetsmassage – beroligende kropsbehandling.
🤰 Rebozomassage – undervisning for dig og din fødselspartner.
💪 Psykomotorisk træning – øvelser og træningsprogram tilpasset dig.
👩‍👦 Efterfødselstræning i hold – holdtræning i Auning

Min tilgang er individorienteret og tager udgangspunkt i hvad den anatomiske, psykologiske og fysiologiske videnskab siger om kroppens forandringer i graviditet, fødsel og post partum.

Jeg tilrettelægger altid behandlingen til dig og brænder for at ruste dig med brugbare, kropslige og mentale redskaber.