Tillykke med din graviditet og det kommende forældreskab!
En graviditet og fødsel er en vidunderlig og vanvittig hændelse der sætter aftryk i krop, sind og hverdagsliv. Derfor har jeg en helhedsorienteret tilgang med tilbud der kan tilpasses lige præcis der hvor du har behov.
Se nedenfor hvad du kan få af tilbud:
Rebozomassage
Rebozomassage er en behagelig massageform der udføres med et eller flere tørklæder som blidt vugger og ryster din krop. Tørklædet bærer den tyngde som den gravide ellers går rundt med og kan give tiltrængt aflastning fra baby og mavens vægt.
Massagemetoden har et væld af egenskaber og sessionen tilpasses dit behov. Behandlingen kan se ud på forskellige måder. Oftest starter og slutter den med med en svøbende, vuggende massage. Derefter kan vi arbejde mere målrettet med dine behov. Det kan være at din baby ligger i underkropsstilling og du vil skabe gode vilkår inden et vendingsforsøg hos lægen. Det kan også være at behandlingen skal lindre smerter i ryg, ben og bækken.
Teknikken kan anvendes før-, under og efter fødslen:
- Ved bækken- og rygsmerter.
- Som forberedelse inden vendingsforsøg.
- Løsne spændinger og lindre smerter.
- Skabe ro i nervesystemet og afspænde kroppen.
- Et redskab for fødselspartneren inden og under fødslen.
- Give tiltrængt aflastning fra den voksende mave.
- Hjælpe barnets rotation gennem bækkenet under fødslen.
- Rebozo-lukning for mor, efter fødslen.
Behandlingen finder sted i dit hjem eller i klinikken og varer 1 time og 30 min. Den udføres af mig og suppleres med øvelser der er relevante for din henvendelsesårsag.
Pris for rebozomassage i hjemmet: 900 inkl. moms
Pris for rebozomassage i klinikken: 500,- inkl. moms
Rebozo undervisning for dig og din fødselshjælper
Rebozo-undervisning er for dig og din fødselshjælper som ønsker at fordybe sig og mestre en konkret teknik, som kan anvendes både før fødslen, under fødslen og efter.
Undervisningen tager 1,5 time og foregår i klinikken. Efterfølgende har du og din fødselspartner afprøvet forskellige rebozoteknikker som kan anvendes efter behov.
Jeg er udlært i rebozo-teknikken fra Astrid Givard. En erfaren doula og medstifter af Dansk Doulaforening, samt Doulahuset i Trige.
Pris 500 ,- inkl. moms.
Gravid massage
Har du brug for at spænde af eller savner du at ligge på maven?
Så forkæl din krop med en afspændende gravidmassage.
Behandlingen foregår på en specielt designet gravidbriks hvor du kan ligge på maven. Din krop forkæles med bløde strøg fra top til tå. Din hud fugtes med en økologisk massageolie og forhåbentlig kan du slippe hverdagstankerne for en stund.
Massagen udføres i klinikken, fra du er i uge 12 og varer i 45 minutter. Selve sessionen tager en time så der er god tid til at komme ud og ind af døren.
Pris: 500,- inkl. moms
Fødeklar behandling
Kommer snart